DREAM udvikler og vedligeholder i øjeblikket fem egentlige modeller. Fire af disse modeller udgør et samlet hele, der kaldes DREAM-systemet. Den sidste model, DREAMs livsforløbsmodel, kører selvstændigt og uafhængigt af de øvrige modeller.
Det samlede DREAM-system består af fire modeller. Systemet anvendes til langsigtede strukturanalyser af den danske økonomi og til konsekvensberegninger af økonomisk-politiske tiltag. De fire selvstændige modeller er:
Figuren nedenfor illustrerer sammenhængen mellem det samlede DREAM-system:
Udgangspunktet for en analyse af den sandsynlige økonomiske udvikling er den samlede danske befolkning fordelt på køn, alder og herkomst. Denne fremskrives ved hjælp af befolkningsfremskrivningsmodellen således, at der opnås et skøn over befolkningsudviklingen frem til slutningen af dette århundrede. Ud fra udviklingen i alderssammensætningen i den samlede befolkning er det for eksempel muligt at vurdere graden af aldring i den danske befolkning.
Klik her for en yderligere introduktion til DREAMs befolkningsfremskrivningsmodel.
Uddannelsesmodellen tager udgangspunkt i den fremtidige befolkningsstørrelse fordelt på køn, alder samt herkomst, der er kendt ifølge befolkningsfremskrivningsmodellen. I uddannelsesfremskrivningsmodellen foretages der for hver af disse befolkningsgrupper en yderligere opdeling på igangværende og højest fuldførte uddannelse. For personer under uddannelse opgøres det desuden, hvilket studieår den studerende befinder sig på.
Modellen fremskriver uddannelsesniveauet ved at anvende den studiemæssige adfærd, som der har været tendens til historisk. Uddannelsesmodellen kan således bruges til at forudsige ændringer i befolkningens uddannelsesniveau over tid, såfremt fremtidige årgange har samme studiemæssige adfærd, som observeres historisk.
Klik her for en yderligere introduktion til DREAMs uddannelsesmodel.
Formålet med befolkningsregnskabet er at foretage en yderligere opdeling af den fremtidige befolkning efter arbejdsmarkedskategorier (beskæftigede, ledige, førtidspensionister, efterlønsmodtagere, folkepensionister mv.). Udgangspunktet er den fremtidige befolkning fordelt efter køn, alder, herkomst samt højst fuldførte uddannelse ifølge DREAMs uddannelsesfremskrivning.
Fremskrivningen af befolkningens arbejdsmarkedstilknytning baseres som udgangspunkt på en antagelse om, at en person med en givet alder, et givet køn, af en given oprindelse samt med en givet højst fuldførte uddannelse vil have tendens til at vælge samme arbejdsmarkedstilknytning i fremtiden, som en tilsvarende person vælger i dag. Dette gælder dog kun som udgangspunkt, idet der i befolkningsregnskabet indlægges effekten af allerede vedtaget arbejdsmarkedspolitik.
Klik her for en yderligere introduktion til DREAMs befolkningsregnskab.
DREAM (Danish Rational Economic Agents Model) er en dynamisk anvendt generel ligevægtsmodel med overlappende generationer af husholdninger, der tilrettelægger deres adfærd i overensstemmelse med rationelle forventninger. I modellen beregnes den forventede udvikling i økonomiske størrelse såsom produktion, beskæftigelse, forbrug, investeringer, betalingsbalance, offentlig saldo, finanspolitisk holdbarhed o.m.a.
Som input til DREAM-modellen anvendes blandt andet den fremtidige udvikling i befolkningsstørrelsen i arbejdsmarkedskategorier, som disse er givet ved befolkningsregnskabet. Befolkningsfremskrivningen har betydning for den samlede befolknings størrelse, som indlæses gennem data fra befolkningsregnskabet, og uddannelsesmodellen har indirekte effekt på befolkningsregnskabet, idet befolkningens fremtidige uddannelsesniveau blandt andet har betydning for befolkningens fremtidige arbejdsmarkedstilknytning.
En central variabel ved enhver DREAM-kørsel er den såkaldte holdbarhedsindikator. Holdbarhedsindikatoren er den permanente forbedring af det primære offentlige budget målt som andel af BNP, der skal til for at sikre, at den offentlige sektor overholder sin langsigtede budgetbetingelse. En holdbarhedsindikator er således et mål for størrelsen af den nødvendige tilpasning i den økonomiske politik for at sikre, at den offentlige sektor på lang sigt ikke genererer underskud. Bemærk, at holdbarhedsindikatoren ikke siger noget om, hvordan denne tilpasning skal ske.
Klik her for en yderligere introduktion til den økonomiske model DREAM.
Sammenhængen mellem de enkelte modeller gør det muligt at foretage konsekvensberegninger for de offentlige finanser af ændringer i en eller flere af de tidligere modeller, for eksempel befolkningsfremskrivningsmodellen.
Ønsker man for eksempel at kende effekten af 5000 ekstra indvandrere lægges disse til indvandringen i befolkningsfremskrivningsmodellen, således at den samlede befolkning i denne oprindelsesgruppe bliver 5000 personer større, end det som udgangspunkt er antaget i DREAMs befolkningsfremskrivning. De ekstra indvandrere kan for eksempel opsplittes på køn samt alder i henhold til fordelingen på disse karakteristika, som observeres i historisk data.
I uddannelsesfremskrivningen tildeles disse personer et uddannelsesniveau, og de bevæger sig gennem uddannelsessystemet afhængigt af deres alder. I befolkningsregnskabet tildeles personerne en arbejdsmarkedstilknytning (beskæftiget, ledig, på overførselsindkomst osv.), som blandt andet er afhængig af deres uddannelsesniveau ifølge uddannelsesfremskrivningen.
I selve DREAM modellen beregnes de offentlige finanser med den givne befolkningsudvikling med 5000 ekstra indvandrere, og for at finde effekten heraf kan udviklingen i de offentlige finanser sammenlignes med den tilsvarende udvikling i en kørsel uden de ekstra indvandrere.
DREAMs livsforløbsmodel simulerer forbrug og opsparing over livet på mikroniveau under antagelse af rationel adfærd. Modellen forudsætter således, at den rationelle forbruger optimerer forbrug i hver periode over livet for at maksimere sin samlede forventede nytte. I den initiale version af modellen kan forbrugeren flytte sit forbrug over livet ved at spare op i en bank og i en pensionskasse.
Det primære perspektiv for modellen er at belyse, hvordan skatte- og overførselssystemet påvirker forbrugernes opsparingsincitamenter, samt at belyse, hvilke effekter ændret lovgivning har på opsparingsincitamenterne. Det gælder både effekterne af direkte beskatning af opsparing i form af kapitalbeskatning, samt effekterne af forskelle i beskatningen over livsforløbet, der særligt forekommer indirekte som følge af aldersbetingede offentlige ydelser.
Klik her for en yderligere introduktion til DREAMs livsforlødsmodel.