Introduktion til DREAM-systemet

DREAM udvikler og vedligeholder i øjeblikket fem egentlige modeller. Fire af disse modeller udgør et samlet hele, der kaldes DREAM-systemet. Den sidste model, DREAMs mikrosimuleringsmodel, kører selvstændigt og uafhængigt af de øvrige modeller.

Det samlede DREAM-system

Formålet med det samlede DREAM-system er at kunne udtale sig om udviklingen i de offentlige finanser på lang sigt. Er finanspolitikken holdbar? Hvis ikke, hvilke komponenter forklarer udviklingen? En sådan vurdering kræver kendskab til to størrelser: den offentlige sektors fremtidige indtægter og udgifter. Hele systemet omhandler netop fremskrivningen af disse to størrelser. Man kan sige, at DREAM-systemet er den værktøjskasse, vi har til rådighed, når vi skal fremskrive indtægter og udgifter.

Det samlede DREAM-system består af fire modeller. De fire selvstændige modeller er:


Figuren nedenfor illustrerer sammenhængen mellem det samlede DREAM-system:

Oversigt over det samlede DREAM-system

Befolkningsfremskrivningsmodellen

Det samlede DREAM-system består af en række formodeller, der føder ind i en makro-model. Den første formodel er befolkningsfremskrivningen. Dette er en national demografisk fremskrivningsmodel, der fremskriver den danske befolkning fordelt på køn, alder og herkomst (indvandrere og efterkommere fra hhv. vestlige og ikke-vestlige lande samt resten) frem til slutningen af dette århundrede. Modellen benyttes af Danmarks Statistik til den officielle danske befolkningsprognose. Fremskrivningen er baseret på antagelser om indvandring, udvanding, fertilitet og dødelighed.

Til fremskrivning af dødelighed anvendes Lee-Carters metode. Dette er en økonometrisk metode, der gør det muligt at ekstrapolere den faldende dødelighed frem i tiden. Dette gør det muligt at analysere det såkaldte aldringsproblem. Typiske analyser i denne del af systemet er ændrede antagelser om indvandring, fertilitet og dødelighed.

Klik her for en yderligere introduktion til DREAMs befolkningsfremskrivningsmodel.


Figuren nedenfor viser DREAMS befolkningsfremskrivning fordelt efter oprindelse:

DREAMs befolkningsfremskrivning

Uddannelsesmodellen

Befolkningsfremskrivningen fordelt på køn, alder samt herkomst virker som input til uddannelsesfremskrivningen. For hver årgang foretager uddannelsesmodellen en yderligere opdeling mht. igangværende uddannelse og højest fuldførte uddannelse. Modellen er baseret på overgangssandsynligheder beregnet fra registerdata og fremskriver derfor uddannelsesniveauet ved at anvende den studiemæssige adfærd, der har været en tendens til historisk. Modellen er derfor god til at advare om fremtidige fænomener, som kan begrundes i nuværende studerendes adfærd (eller som har med den fremtidige befolkningssammensætning at gøre). Modellen giver resultater, der er sammenlignelige med Undervisningsministeriets Profilmodel. Eksempler på typiske analyser er ændringer i frafaldshyppighed og alder ved studiestart. I nedenstående figur ses udviklingen i antallet af personer under uddannelse.

Klik her for en yderligere introduktion til DREAMs uddannelsesmodel.


DREAMs uddannelsesfremskrivning, igangværende uddannelse:

Igangværende uddannelse

Befolkningsregnskabet

Uddannelsesfremskrivningen virker atter som input til befolkningsregnskabet (også kaldet den socioøkonomiske fremskrivning). Befolkningen opdeles på 36 arbejdsmarkedskategorier (beskæftigede, førtidspensionister, efterlønsmodtagere, folkepensionister osv.). Fremskrivningen af befolkningens arbejdsmarkedstilknytning baseres som udgangspunkt på en antagelse om, at en person med en givet alder, et givet køn, af en given oprindelse samt med en givet højest fuldført uddannelse vil have tendens til at vælge samme arbejdsmarkedstilknytning i fremtiden, som en tilsvarende person vælger i dag. Som udgangspunkt antages disse bestandsfrekvenser (andel med en given arbejdsmarkedstilknytning) at være konstante over tid. Denne basisantagelse korrigeres imidlertid for at afspejle den vedtagne arbejdsmarkedspolitik, ligesom der indlægges en estimeret effekt af erhvervsfrekvensens udvikling for hver givet uddannelsesgruppe de seneste år. Velfærdsreformen fra 2006 er indlagt i befolkningsregnskabet. I figuren nedenfor ses effekten af velfærdsreformen. Ifølge velfærdsreformen er efterlønsalderen indekseret med restlevetiden for en 60-årig. Effekten af denne regel er vist i figuren. Eksempler på analyser i denne del af systemet er ændrede regler for efterløn og folkepension.

Klik her for en yderligere introduktion til DREAMs befolkningsregnskab.


Figuren viser arbejdsstyrken med og uden Velfærdsaftalens tilbagetrækningsreform:

Arbejdsstyrke

Den økonomiske model DREAM

Makromodellen er en såkaldt overlappende generationsmodel. Dette betyder, at der findes en repræsentativ husholdning for hver alder (17-101 år). Den 30-årige husholdning består f.eks. af alle 30-årige mænd, alle 30-årige kvinder og disses børn (i forbruget tæller børn med en halv). Husholdningen efterspørger varer, tjenester, energi og boliger og udbyder arbejdskraft. Ved hjælp af informationerne fra de 3 formodeller er det muligt at danne meget velspecificerede indkomstprofiler over de repræsentative husholdningers liv. Fra befolkningsfremskrivningen ved vi hvor mange personer, der er i den enkelte husholdning/generation. Fra den socioøkonomiske fremskrivning ved vi hvor mange, der er tilknyttet arbejdsstyrken og hvor mange, der modtager diverse overførselsindkomster.

Det overordnede lønniveau er i modellen bestemt af en markedsbestemt makroløn. For de enkelte generationer er den relative løn bestemt af den individuelle produktivitet, fordelt på køn, alder og herkomst. Denne produktivitet er kalibreret i basisåret ved hjælp af register-genererede lønninger, fordelt på alder, køn og herkomst. Overførselsindkomsterne er baseret på gældende regler og udviklingen i satsreguleringen. Satsreguleringen følger det overordnede lønniveau.

Husholdningerne betaler indkomstskat ifølge en ikke-lineær skatte-funktion, der er estimeret på registerdata. Denne funktion gør det muligt at approksimere det virkelige progressive skattesystem, således at ændringer i satser og progressionsknæk kan analyseres.

Husholdningerne antages at indbetale en aldersspecifik andel af lønindkomsten til arbejdsmarkedspension og private pensioner. De private pensioner udgøres af livrente, kapitalpension og ratepension. Pensioner beregnes i DREAM i et stort særskilt modul, der tager hensyn til de korrekte aktuarmæssige regler. Dette sikrer, at modellen giver et fornuftigt bud på den fremtidige udvikling i det danske pensionssystem, herunder de fremtidige skattebetalinger fra udbetalt pension. Ud over pension opsparer husholdningerne i boligbeholdning og værdipapirer (aktier og obligationer). De sidste opsparingsformer bestemmes endogent i makromodellen.


Der er 9 sektorer i modellen. En stor privat sektor, bygge & anlæg, offentlig sektor og en række energisektorer. De private sektorer har kvadratiske installationsomkostninger. Det betyder, at virksomhedens omkostning ved at investere en enhed mere er voksende i investeringsniveauet. Effekten af dette er, at virksomhederne tilpasser deres kapitalapparat gradvist, således at urealistisk store spring i investeringsniveauet undgås.

Den offentlige sektor antages at have en produktionsfunktion på linje med de private sektorer. Offentlig service produceres ved anvendelse af materialer, energi, kapital og arbejdskraft. Den offentlige sektor antages at være service-maksimerende: For et givent budget vælges input af materialer, energi, kapital og arbejdskraft således at service-niveauet maksimeres. Det antages i DREAM, at produktivitetsudviklingen i den offentlige sektor er den samme som i de private sektorer.

De offentlige indtægter og udgifter

Vi har nu de nødvendige værktøj på plads og kan gå i gang med at vurdere den offentlige sektors fremtidige indtægter og udgifter. De offentlige udgifter består grundlæggende af 3 størrelser: kollektivt offentligt forbrug, individuelt offentligt forbrug og indkomstoverførsler (transfereringer). Disse størrelser er modelleret hver for sig i DREAM.

Det individuelle offentlige forbrug opdeles på linje med Nationalregnskabet i fire grupper: sundhedsvæsen, social omsorg, undervisning samt fritid, kultur mv. Disse fire poster fremskrives under hensyntagen til den demografiske udvikling. På grundlag af registerdata beregnes det hvad en person af et givet køn, alder og herkomst koster. For social omsorg, undervisning og fritid, kultur mv. antages det i fremskrivningen, at denne gennemsnitlige udgift per person vokser med økonomiens underliggende vækstrate. Heri ligger en antagelse om, at service-niveauet følger med den almindelige velstandsstigning i økonomien. Fremskrivningen af udgifterne til sundhedsvæsen og ældrepleje korrigeres for udviklingen i restlevetiden. Dette skyldes, at udgifterne til sundhedsvæsenet vokser betydeligt i terminalfasen: De fleste omkostninger ligger i årene op til døden indtræffer. I DREAM antages det desuden, at sundhedsudgifterne og den del af de sociale udgifter der er relateret til ældrepleje, vokser med en mervækst på 0,3 procent i de næste 25 år (fra 2014). Dette svarer til den observerede mervækst siden 1995. Det antages med andre ord, at den historiske udvikling fortsætter, men at der opnås kontrol med sundhedsudgifterne på lang sigt.

Det kollektive offentlige forbrug antages i DREAMs grundforløb at følge BNP. I alternativforløb antages det typisk at være givet ved niveauet fra grundforløbet.

Den sidste udgiftspost er indkomstoverførsler. Der findes 13 typer indkomstoverførsler i DREAM: dagpenge, SU, orlovsydelse, barselsdagpenge, sygedagpenge, aktiveringsydelse, kontanthjælp, overgangsydelse, efterløn, førtidspension, folkepension, tjenestemandspension og introduktionsydelse. Antallet af personer udenfor arbejdsstyrken på de forskellige ydelser er bestemt af den socioøkonomiske fremskrivning. Indenfor arbejdsstyrken er fordelingen mellem beskæftigede og ledige bestemt af makro-modellen. Som nævnt ovenfor er velfærdsreformen fra 2006 indlagt i befolkningsregnskabet. Dette er af helt central betydning for netop fremskrivningen af indkomstoverførsler.

De offentlige indtægter består af diverse skatter og afgifter. Disse beregnes på et relativt detaljeret niveau i makro-modellen. Virksomhederne betaler selskabsskat samt en lang række afgifter. Indtægter fra Nordsøen kan beregnes, idet makro-modellen indeholder sektorer for udvinding af olie og gas. Udviklingen i disse sektorers produktion er bestemt af Energistyrelsens prognose for olie- og gasudvinding i Nordsøen.

Husholdningerne betaler indkomstskat samt en lang række afgifter. Modellens langsigtede karakter gør det muligt at analysere de langsigtede konsekvenser af f.eks. skattestop og energiafgifter.

En central variabel ved enhver DREAM-kørsel er den såkaldte holdbarhedsindikator. Holdbarhedsindikatoren er den permanente forbedring af det primære offentlige budget målt som andel af BNP, der skal til for at sikre, at den offentlige sektor overholder sin langsigtede budgetbetingelse. En holdbarhedsindikator er således et mål for størrelsen af den nødvendige tilpasning i den økonomiske politik for at sikre, at den offentlige sektor på lang sigt ikke genererer underskud. Bemærk, at holdbarhedsindikatoren ikke siger noget om, hvordan denne tilpasning skal ske.


Figuren viser offentlige indtægter og udgifter i procent af BNP:

Indtægter og udgifter

Den makroøkonomiske model

Som det fremgår af det foregående afsnit benyttes den makroøkonomiske model til beregning af en lang række variable: BNP, beskæftigelse, skatter osv. I princippet kunne disse variable tages fra en ekstern model og benyttes til at definere et grundforløb. Et grundforløb er en fremskrivning, hvor man giver sit bedste skøn over den fremtidige udvikling, givet en lang række antagelser om fremtiden (herunder vedtagne regler). Problemet kommer, hvis man vil skabe et alternativforløb relativt til grundforløbet. I alternativforløbet vil man typisk ændre en række parametre, der har betydning for de økonomiske agenters adfærd (f.eks. skatteregler eller tilbagetrækningsalder). Dette kræver en modellering af forbrugernes og virksomhedernes langsigtede adfærd.

Det er på denne baggrund, at DREAM-systemet er bygget op omkring en langsigtet makroøkonomisk model, en såkaldt strukturmodel. Modellen er langsigtet i den forstand, at priser og lønninger antages at kunne nå at skabe ligevægt på alle markeder i hver periode. Der antages at være imperfekt konkurrence på alle markeder. Dette giver anledning til mark-up-prisdannelse på varemarkederne og strukturel ledighed på arbejdsmarkedet.

Den strukturelle ledighed er stort set eksogen i DREAM. Dette forhold kan tolkes på to måder: For det første er DREAM en langsigtet model. Hvis vi fremskriver 20 eller 50 år frem, ved vi ikke, om økonomien er i en høj- eller lavkonjunktur på det pågældende tidspunkt. Derfor antages et gennemsnitligt niveau. For det andet antages det implicit, at politikker der kan analyseres i DREAM, ikke påvirker den strukturelle ledighed. Dette betyder ikke, at vi i DREAM mener, at den strukturelle ledighed er fuldkommen upåvirkelig. Det betyder blot, at indenfor det relativt konventionelle teoriapparat som DREAM dækker, findes der ikke en sådan påvirkningsmulighed. Ønsker man derfor at analysere forløb, der indeholder effekter på den strukturelle ledighed, må disse effekter beregnes udenfor modellen eller evt. tilføjes til modellen i en special-version.

Det antages at både husholdninger og virksomheder har perfekt forudseenhed. De kender med andre ord alle fremtidige priser. Denne antagelse er gjort for at sikre konsistent adfærd over tid. Antagelsen er umiddelbart meget urealistisk. De færreste ved, hvad der sker om 1 år, og ingen ved, hvad der sker om 10 år. Antagelsens alternativ er imidlertid endnu mere urealistisk: Antages det, at agenterne ikke ved hvad der sker, eller at de har simple statiske forventninger, fås en urealistisk inkonsistent adfærd over tid.

Antagelsen om perfekt forudseenhed i en langsigtet model som DREAM kan ses som et forsøg på at beskrive et system, hvor agenterne har en klar fornemmelse af systemets langsigtede funktionsmåde. Det er en antagelse om, at der ikke er fænomener i økonomien, der skyldes at agenterne tager systematisk fejl. At vi ikke kan forklare noget ved, at folk tager fejl, men kun ved at de ikke tager fejl (har tænkt sig om).

De fleste økonomer accepterer denne præmis på lang sigt som en frugtbar idealisering. På kort sigt er det imidlertid en anden sag. På kort sigt tager folk systematisk fejl, sikkert på grund af en kombination af uopmærksomhed og manglende tid til at opnå den nødvendige information. Herudover findes adskillige institutionelle og adfærdsmæssige forklaringer på stivheder i varepriser og lønninger. Dette modelleres ikke i DREAM. Det skal derfor understreges, at DREAM er en langsigtet model. Modellen er bygget til at analysere effekten af langsigtede strukturelle ændringer i statens indtægter eller udgifter. Man skal derfor være forsigtig med at tolke for meget på de første 10-15 år. Dette gælder i særlig grad, hvis økonomien er i krise, som det er tilfældet i øjeblikket.

Klik her for en yderligere introduktion til den økonomiske model DREAM.

Eksempel på stød til det samlede DREAM-system

Sammenhængen mellem de enkelte modeller gør det muligt at foretage konsekvensberegninger for de offentlige finanser af ændringer i en eller flere af de tidligere modeller, for eksempel befolkningsfremskrivningsmodellen.

Ønsker man for eksempel at kende effekten af 5000 ekstra indvandrere, lægges disse til indvandringen i befolkningsfremskrivningsmodellen, således at den samlede befolkning i denne oprindelsesgruppe bliver 5000 personer større, end det som udgangspunkt er antaget i DREAMs befolkningsfremskrivning. De ekstra indvandrere kan for eksempel opsplittes på køn samt alder i henhold til fordelingen på disse karakteristika, som observeres i historisk data.

I uddannelsesfremskrivningen tildeles disse personer et uddannelsesniveau, og de bevæger sig gennem uddannelsessystemet afhængigt af deres alder. I befolkningsregnskabet tildeles personerne en arbejdsmarkedstilknytning (beskæftiget, ledig, på overførselsindkomst osv.), som blandt andet er afhængig af deres uddannelsesniveau ifølge uddannelsesfremskrivningen.

I selve DREAM modellen beregnes de offentlige finanser med den givne befolkningsudvikling med 5000 ekstra indvandrere, og for at finde effekten heraf kan udviklingen i de offentlige finanser sammenlignes med den tilsvarende udvikling i en kørsel uden de ekstra indvandrere.