Introduktion til DREAMs uddannelsesmodel

DREAMs uddannelsesmodel er udviklet for at kunne give en underopdeling af DREAMs befolkningsfremskrivning. Fra befolkningsfremskrivningen haves et skøn over den fremtidige udvikling i den samlede danske befolkning fordelt efter køn, alder samt oprindelse. Formålet med uddannelsesmodellen er at underopdele disse befolkningsgrupper efter deres igangværende samt højst fuldførte uddannelse. For personer, som er under uddannelse, opdeles desuden efter, hvilket studieår personen befinder sig på.

Uddannelsesmodellen

DREAMs uddannelsesmodel tager udgangspunkt i befolkningsmodellens fremskrivning af personer fordelt på køn, alder og herkomst og forsøger at underopdele yderligere i igangværende uddannelse, højest fuldførte uddannelse samt varighed/anciennitet på studiet (hvis personer er under uddannelse). Højest fuldførte uddannelse skal forstås ud fra en rangordning af uddannelserne, med folkeskolen som den laveste uddannelse og en Ph.D.-grad som den højeste.

DREAMs uddannelsesmodel opererer med 12 overordnede uddannelseskategorier svarende til de såkaldte 'hovedgrupper'; herunder for eksempel grundskole, 10. klasse, gymnasier, erhvervsfaglige forløb, professionsbachelorer, universitetsbachelorer, Ph.D. mv. Der henvises til offentliggørelsen af den seneste uddannelsesfremskrivning for flere detaljer om disse grupper (og mere detaljeret om uddannelsesmodellen i det hele taget).

Sandsynlighedsmodel baseret på overgangssandsynligheder

Ud fra registerdata har man oplysninger om befolkningens historiske studieadfærd, for eksempel de enkelte studiers frafalds- og gennemførelsesprocenter, herunder hvornår på studiet der statistisk set frafaldes hhv. gennemføres. Dette giver et stort antal frekvenser eller sandsynligheder (også kaldet 'overgangssandsynligheder'), som er ganske detaljerede.

Hvad er for eksempel adfærden for en 21-årig kvinde med herkomst fra mindre udviklede lande, med 10. klasse som højest fuldførte uddannelse, og som går på 3. år på en erhvervsfaglig uddannelse? Færdiggør hun studiet i løbet af året, falder hun fra, eller fortsætter hun på 4. år af sin uddannelse?

Dette beskrives af de såkaldte overgangssandsynligheder, som ydermere angiver sandsynligheder for, hvor kvinden går hen (til en anden uddannelse eller ud af uddannelsessystemet), hvis der færdiggøres eller frafaldes. Det er ikke alle sandsynlighederne, som afhænger af alle karakteristika - for eksempel kan visse af sandsynlighederne være aldersuafhængige, hvis dette vurderes at være rimeligt, eller hvis en aldersopdeling gør, at der da er meget få personer i kategorien, og der dermed opstår stor usikkerhed om den observerede adfærd (dvs. hvis en aldersopdeling giver for "tynde" datasæt at uddrage sandsynlighederne fra).

For en række af overgangssandsynlighederne forsøges det at rense frekvensens/sandsynlighedens historiske udvikling for støj og uddrage en generel trend. Denne trend forlænges i et antal år (pt. svarende til fem års forlængelse af trenden), således at de historiske tendenser får lov til at virke i et antal år fremover i fremskrivningen.

Anvendelse af uddannelsesmodellen

Uddannelsesmodellen fremskriver uddannelsesniveauet ved at anvende den studiemæssige adfærd, der har været en tendens til historisk. Modellen er derfor god til at advare om fremtidige fænomener, som kan begrundes i nuværende studerendes adfærd. Udover overgangssandsynlighederne er modellen i høj grad drevet af den underliggende befolkningsudvikling, og derfor har befolkningens størrelse, alderssammensætningen af denne og fordelingen på herkomst stor betydning for, hvor stort det fremtidige optag på de enkelte uddannelser formodes at blive. Eksempelvis forventer man ud fra befolkningsfremskrivningen en stor årgang af 16-årige i de kommende år (kulminerende omkring 2011), hvilket i uddannelsesmodellen giver en tilsvarende stor søgning på gymnasier og erhvervsfaglige uddannelser i den periode.

Uddannelsesmodellen bruges som input til befolkningsregnskabet i DREAM, hvor højere uddannelsesniveau blandt andet giver sig udslag i større grad af arbejdsmarkedstilknytning. Modellen bruges desuden til vurderinger af den forventede fremtidige søgning på forskellige uddannelser, samt til analyser af tiltag inden for uddannelsessektoren (for eksempel påvirkning af studielængder, frafaldsprocenter mv.).

Opdatering samt yderligere information

DREAMs uddannelsesmodel opdateres én gang årligt. Opdateringen består i den registrerede udvikling i befolkningens studiemæssige adfærd frem til seneste dataår. Yderligere anvendes der ved opdateringen DREAMs seneste befolkningsfremskrivning, så udviklingen i den samlede befolkning følger den nyeste befolkningsfremskrivning. Opdateringen af uddannelsesfremskrivningen sker således efter opdatering af befolkningsfremskrivningen. Herudover foretages der løbende metodemæssige udvidelser samt forbedringer af fremskrivningensmetoden.

En mere udførlig beskrivelse af fremskrivningsmetoden i uddannelsesmodellen kan ses sammen med offenliggørelsen af DREAMs seneste uddannelsesfremskrivning. Klik her for at læse mere om uddannelsesmodellen.