Introduktion til den økonomiske model DREAM

DREAM er en makroøkonomisk simulationsmodel, der har været under udvikling siden 1997. DREAM er en såkaldt 'generel ligevægtsmodel', hvor andre kendte økonomiske simulationsmodeller (som for eksempel SMEC og ADAM) er økonometriske. Økonomiske simulationsmodeller bruges til at lave forudsigelser af den sandsynlige økonomiske udvikling og til at foretage konsekvensberegninger af økonomisk-politiske tiltag. Forskellene mellem generelle ligevægtsmodeller og økonometriske modeller ligger i det økonomisk-teoretiske grundlag og i den anvendte simulationsmetode. Generelle ligevægtsmodeller har typisk større fokus på beskrivelsen af incitamentsvirkninger af økonomisk politik og økonomiske forhold, hvor økonometriske modeller i højere grad betjener sig af statistiske estimationsmetoder.

I det følgende vil vi give en introduktion til, hvordan vores simulationsmodel er konstrueret, og hvilke analyseområder modellen især er velegnet til. Præsentationen her er beregnet på læsere uden økonomisk-teoretiske forudsætninger, men fagfolk uden kendskab til DREAM og anvendte generelle ligevægtsmodeller vil forhåbenligt også kunne lære om modellen.

Formål

Formålet med projektet er udviklingen af en dynamisk generel ligevægtsmodel med overlappende generationer, der blandt andet er egnet til følgende formål:

DREAM er udviklet for at kunne opfylde af disse overordnede formål på en meningsfuld og tilfredsstillende måde. Derfor lægger vi stor energi i en detaljeret modellering af det danske samfunds økonomiske institutioner, herunder den offentlige sektor, velfærdsstaten (overførselsindkomster mv.), arbejdsmarkedet, pensionskasser og produktionsforhold i bred forstand.

Om den økonomiske teori, der bruges i DREAM

Modelleringen i DREAM bygger på en økonomisk teoretisk forståelsesramme, der kaldes generel ligevægt. I generel ligevægtsteori udledes de økonomiske agenters adfærd på basis af en formaliseret beskrivelse af agenternes incitamenter og på basis af de økonomiske rammer, der bestemmer deres handlemuligheder. Et økonomisk system siges at være i generel ligevægt, når alle aktørerne i økonomien handler i overensstemmelse med deres incitamenter og udnytter deres handlemuligheder til fulde.

Rationelle forventninger og adfærd

I praksis indebærer de fleste generelle ligevægtsmodeller, at den økonomiske adfærd formaliseres i et ligningssystem, der udledes på basis af idéen om optimal adfærd og under antagelse af, at agenterne har rationelle forventninger til den fremtidige udvikling i såvel den økonomiske politik som i økonomien som sådan. Idéen om rationelle forventninger er naturligvis en idealisering, idet de færreste vel vil være villige til at acceptere et postulat om, at alle aktører altid er i stand til at overskue konsekvenserne af egne og andres handlinger. Imidlertid skal postulatet ikke opfattes helt bogstaveligt, men snarere som et udsagn om, at husholdningerne, virksomhederne og økonomiens øvrige aktører i gennemsnit agerer, som om de har rationelle forventninger. Fordelene ved antagelsen om rationelle forventninger er såvel af operationel som af teoretisk karakter: Den matematiske formulering af modellen bliver noget simplere, og det forekommer utilfredsstillende for de fleste fagøkonomer at acceptere en model med systematiske forventningsfejl. Selvom man godt kan forestille sig, at enkelte aktører ind imellem tager fejl, er de færreste villige til at acceptere en formulering, der indebærer, at aktører systematisk og vedvarende undlader at udnytte tilgængelig information til at tilrettelægge en mere hensigtsmæssig økonomisk adfærd.

Forbrug og opsparing

I modellen repræsenteres husholdningssektoren ved et antal husholdninger med forskellig alder. Husholdningerne karakteriseres ved et antal gennemsnitshusholdninger, der på alle tidspunkter i fremskrivningsperioden afspejler de generationer, der er økonomisk aktive. Størrelsen og sammensætningen af husholdningerne konstrueres, så de afspejler generationernes størrelse, antallet af hjemmeboende børn og vigtige forhold som generationens gennemsnitlige træk på offentlige udgifter til forbrug, overførselsindkomster og arbejdsmarkedstilknytning. Husholdningerne antages at planlægge deres forbrug, arbejdsudbud og opsparing med henblik på at opnå et så højt forbrug som muligt, givet en afvejning af værdien af fritid og ønsket om at videregive arv til egne børn. Man siger således, at husholdningerne tager hele deres fremtidige livscyklus i betragtning i deres økonomiske adfærd. Konstruktionen med at opdele befolkningen i husholdninger på denne måde medfører, at generationernes levetid overlapper, og derfor omtales DREAM som en makromodel med overlappende generationer.

Da DREAM er en generel ligevægtsmodel, vil husholdningernes opsparingsincitamenter afspejle den forrentning, som opsparingen genererer ved anbringelse i kapitalgoder som aktier, egen bolig og obligationer. Ud over opsparing i disse kapitalgoder indeholder modellen en pensionssektor, der afspejler den måde, arbejdsmarkedspensioner fungerer på. Husholdningerne indregner altså forrentningen af deres formue i den indkomst, der afgør det mulige forbrug over hele livet.

Produktion og investeringer

Økonomiens produktion varetages i DREAM af aktieselskaber, der givet teknologi, arbejdsstyrke, øvrige produktionsfaktorer og kapitalmarkedsforhold antages at planlægge produktionen og investeringer med henblik på at sikre en så høj forrentning af aktiekapitalen som muligt. Igen antages det, at beslutningstagerne (her virksomhedslederne) ser frem i tiden og rationelt indregner forventninger til fremtiden i produktionsplanlægningen. Deres målsætning er at maksimere værdien af den udestående aktiekapital, der udregnes som den tilbagediskonterede værdi af fremtidige dividende-betalinger og aktiekursgevinster.

Den offentlige sektor

Den offentlige sektor varetager produktionen af offentlige tjenester og forestår opkrævning af skatter, udbetaling af indkomsterstattende ydelser og betaling af det offentlige konsum og renter på offentlig gæld til udlandet. Fordi der skal være balance mellem indtægter og udgifter, bestemmes finanspolitiken af en af flere holdbare politikregler. Det er vigtigt at mærke sig, at der ikke nødvendigvis skal være balance mellem udgifter og indtægter på alle tidspunkter, men fremtidige renteudgifter af eventuel gældsætning skal kunne betales (for ellers kan pengene ikke lånes på de internationale kapitalmarkeder). Man siger, at staten skal være solvent, svarende til, at den tilbagediskonterede værdi af planlagte fremtidige udgifter ikke må overstige de tilbagediskonterede fremtidige indtægter. Ved at betragte de planlagte udgifter og indtægter ved forskellige finanspolitiske tiltag eller realøkonomiske forhold (som for eksempel en aldrende befolkning og vigende arbejdsstyrke), kan modellen bruges til at afgøre, hvad der må kræves, for at finanspolitikken opfylder dette krav om solvens og dermed kan siges at være holdbar.

Modellen i praksis

Modellen udgøres af et computerprogram, der indeholder specifikationen af modellens matematiske formulering. Dertil kommer de programmer og systemer, der bruges til at fastlægge modellens datagrundlag og til at rapportere simulationsresultater. Modellens datagrundlag udgøres i princippet af tal fra DREAMs befolkningsfremskrivning, den registerbaserede arbejdsmarkedsstatistik (RAS), lovmodellen, nationalregnskabet og tal vedrørende indkomster, pensionsbidrag og kapitalapparat.

Datamaterialet behandles i formodeller og bringes på en form, der er konsistent med modellens forenklinger af virkeligheden og med de konsistenskrav, som datagrundlaget nødvendigvis må opfylde for at kunne anvendes. Med den relativt detaljerede behandling af den danske økonomi og velfærdsstat er der tale om et stort datagrundlag, så både formodeller og selve simulationsprogrammet kræver et forholdsvist stort computerberedskab - såvel på hardwaresiden og softwaresiden som hos de personer, der skal arbejde med modellen og dens resultater.

Opdatering samt yderligere information

DREAM udgiver årligt sin langsigtede økonomiske fremskrivning, som giver DREAMs skøn over den sandsynlige økonomiske udvikling på lang sigt. Fremskrivningen opdateres årligt med det senest tilgængelige data, ligesom der løbende foretages metodemæssige udvidelser samt forbedringer af den økonomiske model. En del af opdateringen består i at anvende DREAMs seneste befolkningsregnskab, så udviklingen i den samlede befolkning følger den nyeste befolkningsfremskrivning, udviklingen i uddannelsesniveauet følger den senest registrerede studiemæssige adfærd, og befolkningens arbejdsmarkedstilknytning er bestemt ud fra det senest tilgængelige data. Opdateringen af den økonomiske model DREAM er således sidste del af det samlede DREAM-system, der opdateres.

En udførlig beskrivelse af den økonomiske model DREAM kan læses i DREAMs dokumentation. En mindre omfattende oversigt over modellens vigtigste elemanter er beskrevet sammen med offenliggørelsen af DREAMs seneste langsigtede økonomiske fremskrivning. Klik her for at læse mere DREAMs seneste langsigtede økonomiske fremskrivning.