DREAMs livsforløbsmodel simulerer forbrug og opsparing over livet på mikroniveau under antagelse af rationel adfærd. Modellen forudsætter således, at den rationelle forbruger optimerer forbrug i hver periode over livet for at maksimere sin samlede forventede nytte. I den initiale version af modellen kan forbrugeren flytte sit forbrug over livet ved at spare op i en bank og i en pensionskasse.
Modellen kan opdeles i fire centrale elementer, som er bestemmende for modellens resultater:
Det primære perspektiv for modellen er at belyse, hvordan skatte- og overførselssystemet påvirker forbrugernes opsparingsincitamenter, samt at belyse, hvilke effekter ændret lovgivning har på opsparingsincitamenterne. Det gælder både effekterne af direkte beskatning af opsparing i form af kapitalbeskatning, samt effekterne af forskelle i beskatningen over livsforløbet, der særligt forekommer indirekte som følge af aldersbetingede offentlige ydelser.
Modellen kan ligeledes beregne ekvivalent variation (EV), som et sammenligneligt mål for gevinst og tab ved en given ændring. EV-målet giver således en indikation af hvilke forbrugere, der har størst gevinst eller tab ved en given ændring, eksempelvis en skattereform.
I sin nuværende form baserer modellen sig på eksempelpersoner og giver således ikke resultater, der kan omregnes til gennemsnitlige adfærdseffekter på makroniveau.
Modellen anvender en endogen-grid optimeringsalgoritme, til at finde den optimale forbrugsprofil for forbrugeren.
Forbrugerens optimeringsproblem opstilles ved en cash-on-hand-funktion, som udtryk for de penge forbrugeren har på hånden i en given periode, som funktion af bankformue i foregående periode, indkomst, pensionskasse og gældende skatte- og overførselsregler.
Med udgangspunkt i cash-on-handfunktionen kan forbrugerens optimeringsproblem opstilles og der udledes en policy-regel, der bestemmer forbruget i en given periode som funktion af forbruget i den foregående periode. Med udgangspunkt i antagelsen om at opsparing på terminaltidspunktet er li nul, kan modellen således løses baglæns.
Nyttefunktionen i modellen er en constant relative risk aversion-carra funktion, som er additiv separabel over tid.