Introduktion til DREAMs Befolkningsregnskab

Med henblik på den langsigtede vurdering af finanspolitikken fortager DREAM en en fremskrivning af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet, det såkaldte befolkningsregnskab.

Befolkningsregnskabet tager udgangspunkt i DREAMs befolkningsfremskrivning, hvorfra der haves et skøn over den samlede fremtidige danske befolkning fordelt efter køn, alder og oprindelse, samt DREAMs uddannelsesmodel, hvor den samlede befolkning ifølge befolkningsfremskrivningen yderligere opsplittes efter højst fuldførte samt igangværende uddannelse ved at anvende den studiemæssige adfærd, der har været en tendens til historisk. Højest fuldførte uddannelse skal forstås ud fra en rangordning af uddannelserne, med folkeskolen som den laveste uddannelse og en Ph.D-grad som den højeste.

Befolkningsregnskabet

Befolkningsregnskabets formål er yderligere at opdele den samlede befolkning fordelt efter køn, alder, oprindelse samt højst fuldførte uddannelse ifølge DREAMs uddannelsefremskrivning efter arbejdsmarkedskategorier (beskæftigede, førtidspensionister, efterlønsmodtagere, folkepensionister mv.).

DREAMs fremskrivning af befolkningens arbejdsmarkedstilknytning tager udgangspunkt i befolkningens sammensætning efter ovenstående kategorier i det seneste tilgængelige dataår. På baggrund heraf beregnes bestandsfrekvenser for at være i én given statuskategori for givne demografiske karakteristika (køn, alder og oprindelse) samt for given højst fuldførte uddannelse. Disse bestandsfrekvenser danner grundlag for fremskrivningen, idet de anvendes til yderligere at opsplitte befolkningen ifølge DREAMs uddannelsesfremskrivning efter arbejdsmarkedsstatus.

Som udgangspunkt antages det, at andelen af befolkningen i en given aldersklasse og med et givet køn, en given oprindelse samt given højst fuldførte uddannelse, der er i én bestemt statusgruppe, er konstant i de kommende år. I fravær af politiske reformer baseres fremskrivningen således på en antagelse om, at en person med en given alder, et givet køn og oprindelse samt med en given højst fuldførte uddannelse vil have tendens til at vælge samme arbejdsmarkedstilknytning i fremtiden, som en tilsvarende person vælger i dag. Denne antagelse betyder, at udviklingen i befolkningens alderssammensætning, sammensætning efter oprindelsesgrupper samt uddannelsesniveau bliver afgørende for arbejdsstyrkens fremtidige udvikling.

Arbejdsmarkedspolitik i fremskrivningen

Basisantagelsen om, at andelen af befolkningen i én givet statusgruppe for givne demografiske karakteristika er konstant over tid ophæves efterfølgende, idet frekvenserne for hver statusgruppe korrigeres for vedtaget arbejdsmarkedspolitik. I DREAMs grundfoløb indlægges effekten af arbejdsmarkedspolitik, som er vedtaget på offentliggørelsestidspunktet. Dette kan for eksempel være udfasning af ordninger eller lovændringer, der øger tilgangen til en givet ordning.

Et andet eksempel på arbejdsmarkedspolitik indlagt i befolkningsregnskabet er den forventede effekt af den allerede vedtagne forhøjelse af både efterløns- og folkepensionsalderen. Med senere efterløns- og folkepensionsalder vil nogle af de aldersgrupper, som i dag er berettigede til at modtage offentlige ydelser, ikke længere have mulighed herfor, før de opfylder de nye alderskrav. For at vurdere effekten af en forhøjelse af tilbagetrækningsaldrene er det således nødvendigt at vurdere, hvordan strukturen i tilbagetrækningsmønsteret ændrer sig, når efterløns- og folkepensionsalderen reguleres opad.

Resultatet af befolkningsregnskabet er et skøn over den fremtidige udvikling i antallet af personer i de indgående arbejdsmarkedskategorier (ordinært beskæftigede, støttet beskæftigede, ledige, midlertidigt udenfor arbejdsstyrken, førtidspensionister, tidlig tilbagetrækning, folkepensionister mv.). Idet bestandsfrekvenserne afhænger af individernes højst fuldførte uddannelse vil befolkningens uddannelsesniveau på sigt have betydning for udviklingen i antallet af personer i hver af disse statuskategorier, og derved ohar befolkningens uddannelsesniveau betydning for udviklingen i den samlede arbejdsstyrke.

Anvendelse af befolkningsregnskabet

Fremskrivningen af befolkningens fremtidige arbejdsmarkedstilknytning bruges som input til den økonomiske model DREAM, hvor udviklingen i antallet af beskæftigede, efterlønsmodtagere, folkepensionister mv. har betydning for den offentlige sektor skatteindtægter samt udgifter til offentlige overførsler. Modellen bruges desuden selvstændigt til vurderinger af den forventede fremtidige arbejdsstyrke som følge af ændringer i arbejdsmarkedspolitikken.

Opdatering samt yderligere information

DREAMs befolkningsregnskab opdateres én gang årligt. Opdateringen består i den registrerede udvikling i fremskrivningens datagrundlag frem til seneste dataår, dvs. både den registrerede udvikling i befolkningens adfærd med hensyn til arbejdsmarkedstilknytning samt den opdaterede version af DREAMs befolknings- og uddannelsesfremskrivning. Opdateringen af befolkningsregnskabet sker således efter opdatering af både befolknings- og uddannelsesfremskrivningen. Herudover foretages der løbende metodemæssige udvidelser samt forbedringer af fremskrivningensmetoden.

En mere udførlig beskrivelse af fremskrivningsmetoden i befolkningsregnskabet kan ses sammen med offenliggørelsen af DREAMs seneste fremskrivning af befolkningens arbejdsmarkedstilknytning. Klik her for at læse mere om befolkningsregnskabet.